Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 4
Kontakt webmaster på:

DcH Kreds 4 er en sammenslutning af lokalforeninger i Sydjylland med hunden som interesseområde.
Kredsens formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder til konkurrencesport,
dels at medvirke til at fremme og forbedre vilkårene for hunde generelt. Lige meget hvilken hund du har, og hvor store ambitioner du har på dens vegne, er der plads til dig i DcH.

Det er i lokalforeningerne, at det egentlige hundearbejde foregår. Her går hunden til træning med sin ejer, og for de interesserede afholdes der lokale prøver og konkurrencer, fester, gåture, foredrag m.m.
Hunden lærer den mest elementære lydighed, såsom at komme, når du kalder og gå pænt i snor. Desuden vil der være forskellige andre øvelser, som styrker lydighed og samarbejde mellem hund og fører. Socialt samvær mellem hundene indgår også som en del af træningen.
Udover almindelig lydighedstræning tilbyder lokalforeninger også træning i DcH’s konkurrenceprogram og  mange steder tilbydes der træning i agility og rallylydighed. Enkelte foreninger har endvidere træning i IPO og sporhundeprøver (SPH) og i det nordiske program.

Du vil under træningen kunne få hjælp til at løse mange problemer, som du kan have med hunden i hverdagen.

Vil du gå til træning med din hund, så kontakt en lokalforening.
Har du en hund med særlige forudsætninger, kan en hundeadfærdskonsulent måske hjælpe.

Konkurrencer og stævner
Hvert år bliver der afholdt konkurrencer og stævner i de forskellige discipliner der er i DcH.
Det er de enkelte lokalforeninger der afholder konkurrencerne. Resultaterne fra konkurrencerne indmeldes til DcH Danmark. De hundeførere der gennem året opnår de bedste resultater bliver udtaget til Danmarksmesterskabet.

Uddannelse
I DcH lægger vi stor vægt på at de trænere, der møder hundeførerne i lokalforeningerne, er godt rustet til opgaven.
Derfor bliver der hvert år udbudt forskellige kurser for trænere og træneraspiranter.
Nye trænere skal gennemføre en trænergrunduddannelse, der består af 8 grundmoduler og 4 overbygningsmoduler.